De dygtige instruktører underviser redningspersonale og private personer i brandbekæmpelse, førstehjælp og dykning med den nyeste viden inden for området.
Alle kurser hos Nordsjællands Brandskole lever op til gældende regler og tager udgangspunkt i kursisternes konkrete behov og ønsker.
Samarbejdet med Beredskabet
Nordsjællands Brandskole er en del af Helsingør Kommune Beredskab. Det tætte samarbejde mellem Beredskabet og Brandskolen gør, at vi, ud over at have det bedst mulige beredskab, kan være med til at forebygge og forhindre nye brande i at opstå. Vores brandsikkerhedskurser og professionelle uddannelser udgør en væsentlig del af denne forebyggelse.